Brenderup højskole Tiny house på 5 dage

Kan man bygge et tiny house på 5 dage? Hvorfor ikke bare prøve? Det skete på Brenderup højskole i samarbejde med småBYG. 12 elever havde valgt bæredygtigt byggeri som linje. Ingen havde nogen byggeerfaring, men alligevel stod der et smukt hus da ugen var gået. Det var 5 dage med fantastiske mennesker og højt humør.

Rødding højskole på Grobund

Rødding højskole kom forbi i tre dage, de lyttede og byggede.

Deres dage blev fyldt op med foredrag om både gældfrihed og tinyhouses. De byggede et udekøkken som blev indviet den sidste aften som bar. Efterfølgende fik de udekøkkenet med hjem til højskolen.

Party vognen

Grobunds byggefestival ville have en flytbar scene, som var både off grid og kunne fungere som bar. Den blev bygget i samarbejde med småBYG, og med hjælp fra frivillige.

Party vognen blev indviet, da Rune Duus gav koncert på færgehavnen i Ebeltoft.

Kun fantasien sætter grænser

Har du en klasse, som skal på studietur? Mangler du et sted hvor man virkelig kan blive inspireret, kan du kontakte småBYG og høre om vi sammen kan lave et program som ville passe til jeres elever.


Du har måske selv et projekt i tankerne, men mangler et sted at udføre det, eller én at sparre med. Du kan altid ringe til småBYG, så kan vi finde ud af om vores samarbejde kan være nyttigt for os begge.